Nye opslagstavler

HAR DU FORSLAG TIL FOTOS/BILLEDER TIL DE NYE OPSLAGSTAVLER?

01_Opgang DRON 55 m kryds - Kopi-komprim

Sådan synes vi ikke, det skal se ud.

Ideen om at opsætte opslagstavler i opgangene i Lagkagehuset er enkel: Vicevært Lars slår løbende nødvendige meddelelser op på væggene, men det er hverken pænt eller ’sundt’ for væggene. Vi, Stefan og Niels, har derfor foreslået, at der bliver opsat nogle funktionelle og smukke opslagstavler i et enkelt design, og som har et særligt ’touch’ for hver opgang. Bestyrelsen har vedtaget forslaget.

Det var meningen, at vi skulle præsentere projektet ved generalforsamlingen 28. maj, men pga. tidsnød blev det besluttet at præsentere det for andelshaverne på Lagkagehusets hjemmeside og på print.

Udformning
Opslagtavlen har på den ene halvdel et historisk billede med relation til huset, meget gerne med relation til opgangens ’geografiske’ placering (altså Mikkel Vibes Gade, Dronningensgade etc.). Billedrammen er indrettet, så vi kan udskifte fotoet/billedet fra tid til anden. Den anden halvdel er beregnet til opsætning af opslag.

02_Opgang DRON 55 m opslag - komprimeret

Sådan bliver den nye løsning med opslagstavle.

Opslagstavlerne bliver placeret i sammenhæng med postkasserne. Der er tale om et rektangel, der størrelsesmæssigt svarer til 2 x 2 postkasser, så de passer i proportionerne til postkasserne. Viceværten får en lidt større opslagstavle, der får plads på væggen tv. for døren ind til kontoret.

Rammen bliver i en træsort, der matcher postkasserne. Opslagsdelen er hvid af ’white board’-materiale til magnetophæng.

Vi efterlyser historiske fotografier
Vi vil meget gerne have forslag til fotos/billeder fra Lagkagehusets beboere. Har du/I et forslag, vil vi derfor være glade for at modtage jeres forslag. Du kan enten sende det i en e-mail til Lagkagehusets webmaster, web.ablagkagehuset@gmail.com eller lægge det i postkassen hos vores vicevært Lars. Der er deadline 14. september 2015.

Fotografierne/billederne skal være i så god kvalitet, at de kan forstørres til ca. 35 x 39 cm. Hvis du/I er i tvivl, om det kan lade sig gøre at forstørre billedet, så send alligevel forslaget, så skal vi prøve at finde ud af det. Der vil være en præmie til dét eller de ’bedste’ forslag.

Når vi har fået alle forslag ind, supplerer bestyrelsen med fotos/billeder fra Det Kongelige Biblioteks arkiver. Herefter vil bestyrelsen lave et udvalg til hver opgang, som opgangens beboere kan stemme om.

Det viste foto er blot eksempler på, hvordan opslagstavlerne kan komme til at se ud.

ex1_Ovengaden - Komprimeret

Fiskere bøder garn, Overgaden, 1968

Nedenfor kan du  se flere eksempler på fotos, der kan inspirere dig til at finde det helt rigtige foto til jeres opgang. God billedjagt.

Mange venlige hilsener
Stefan Samsøe Petersen (Overgaden oven Vandet) og Niels Borring (Mikkel Vibes Gade)

 

Set fra kanal og Ovengade

Tv.: Lagkagehuset under bygning 1930/31 – Th.: Overgaden oven Vandet 1954

Torvegade bil og pigegarde

Tv.: Torvegade – Th.: Torvegade i 1965 i forb. med linie 8’s sidste tur