Lagkagehusets historie

Fængslet måtte vige for et af Danmarks første funkisbyggerier

Tugt- og Børnehuset af Philip de Lange på Christianshavns Torv  på et stik fra  1700-tallet.

Tugt- og Børnehuset på et stik fra 1700-tallet.

En gang lå her en opdragelsesanstalt for børn. Senere kom også mandlige løsgængere og forbrydere til. Og med tiden blev det til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, før det endte som rent kvindefængsel.

I slutningen af 1920erne var tiden for bestandigt løbet fra det gamle fængsel. Det blev nedlagt 1. april 1928, og de kvindelige fanger blev overflyttet til Vestre Fængsel. Da Københavns Kommune ønskede at udvide Torvegade, havde man allerede året forinden købt den godt 7000 kvm store fængselsgrund af Staten for 900.000 kr. – og så var der skabt plads til både gadeudvidelse og Lagkagehuset. Lige ved Christianshavns Kanal, Børnehusbroen og torvet.

De følgende år opkøbte kommunen hele den nordlige side af Torvegade. Det gamle gule vagthus,  fejlagtigt kaldet ”Acciseboden”, blev flyttet nogle meter mod nord, gaden blev udvidet, der kom nye beboelsesejendomme til –  og et kvarter skiftede karakter. Den 22. November 1928 vedtog det socialdemokratisk-radikale flertal i Borgerrepræsentationen et forslag om at bygge to boligkomplekser på den gamle fængselsgrund. De kom med folkets hjælp senere til at hedde henholdsvis “Lagkagehuset” og “Sandkagen”.

Byggeriet var budgetteret til 2.830.000 kr.. Men det skulle vise sig at blive langt dyrere.

Og budgetoverskridelserne blev brugt flittigt i den borgerlige fællesgruppes stædige kamp mod kommunalt boligbyggeri og for det private. De borgerlige, anført af den farverige præst Alfred Bindslev, advarede om, at kommunen tog brødet ud af munden på private bygherrer og udlejere. Borgmester P. Hedebol (S) returnerede kritikken og pegede på, at der jo ikke blev taget private initiativer i et tilstrækkeligt omfang, og boligkøen voksede. Således sikrede han radikal støtte.

Hedebol var imponeret af arkitekten, professor Edvard Thomsens tegninger til de to nye boligejendomme, og det lagde han ikke skjul på, da han præsenterede projektet for Borgerrepræsentationen: ”Det er jo holdt i nutidens Stil, enkle klare Linjer, og jeg tror, det vil blive et overmåde smukt Hus på dette Sted”, sagde borgmesteren ifølge referatet fra Borgerrepræsentationen. Men han var lige så meget drevet af ønsket om at gøre noget ved byens forfærdelige boligproblemer, understregede han.

Funkis
Edvard Thomsen var blevet inspireret af især tyske funktionalister fra en studierejse i landet og mente, at Danmark var klar til sit første funkishus. Det var dog ikke et udtryk, man brugte på det tidspunkt. Borgmester Hedebol beskrev for Borgerrepræsentationen en seks etagers bygning med et grundareal på 1735 kvm.  Fire længer omkranset af Dronningensgade, Torvegade, Overgaden Oven Vandet og en ny gade mellem Lagkagehuset og den kommende naboejendom, Mikkel Vibes Gade. Naboejendommen kender vi i dag som “Sandkagen”.)

Sporvogn foran Kvindefængslet i 1895. Foto: Vognstyrer.dk

Sporvogn foran Kvindefængslet i 1895. Foto: Vognstyrer.dk

Lagkagehusets to nederste etager, skulle udføres i sleben granit, fortalte borgmesteren, de øvrige fire etager fik pudsede facader. (Det blev undervejs ændret til travertin marmor på de nederste etager.) Tagbeklædning blev af sortglaserede vingetegl. I de to nederste etager var det planen at indrette apotek, bank, postkontor og butikslokaler. I de øvrige etager var der projekteret 48 lejligheder, 4 6-vær., 12 5-vær., 15 4-vær. og 17 3-vær. Undervejs i byggefasen blev det besluttet at indrette bibliotek på førstesalen på hjørnet af Torvegade og Dronningensgade.

Alternativ plan

På et tidspunkt i slutningen af 1928, da arbejdet på den tidligere fængselsgrund for længst var begyndt, indsendte Foreningen til Københavns Forskønnelse et alternativt forslag til Edvard Thomsens allerede vedtagne. Forskønnelsesforeningens forslag var af mindre omfang, der var afsat mindre plads til butikker, men til gengæld fremhævede foreningen fordelene ved, at man på denne måde fik skabt et stort sammenhængende Christianshavns Torv. Og, hvad forslagsstillerne fandt var mindst lige så vigtigt, planen skabte fuldt udsyn til Vor Frelser Kirke.

Forskønnelsesforeningen havde mobiliseret en række af tidens sværvægtere fra især den kulturelle verden. Blandt underskriverne på henvendelsen til Borgerrepræsentationen var malerne Joakim og Niels Skovgaard, billedhuggeren Utzon-Franck, arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Poul Henningsen og forfatterne Johs. V. Jensen og Sophus Michaëlis.

Forskønnelsesforeningen undskyldte det sene tidspunkt for indsendelsen af forslaget med, at det først var, da fængslet var nede, at man ”saa Kirkens Herligheder”, som det anførtes. Lige lidt hjalp det. Borgerrepræsentationens flertal syntes bedst om Edvard Thomsens projekt og mente derudover, at en ændring af byggeriet på dette tidspunkt ville betyde unødig fordyrelse.

Folkeviddet fandt på navnet

To år efter flertalsvedtagelsen i Borgerrepræsentationen var byggeriet ved Christianshavns Torv færdigt. Folkeviddet havde for længst fundet på kælenavnet ”Lagkagehuset” på grund af facadens flødeskumshvide, fremspringende bånd over de cremefarvede flader. Blandt nogle københavnere og i visse dele af pressen var “Lagkagehuset” ment som et øgenavn. Flere kritikere mente, det var alt for bastant en bygning på dette sted, andre fremhævede, at nybyggeriet lige som forgængeren, det skumle fængsel, stjal udsigten til Vor Frelser Kirke.

Året efter, den 25. juni 1931, måtte borgmester Hedebol gå sin tunge gang til Borgerrepræsentationen og bede om penge til at betale en overskridelse af det oprindelige budget for de to ejendomskomplekser på 650.000 kr. Og hvad værre var: Arkitekt og forvaltning havde endnu ikke tilstrækkeligt overblik over økonomien til, at nogen turde sige, hvad de endelige omkostninger ville blive.

Hedebol fremhævede bl.a., at det især var ekstra foranstaltninger i kælderen for henholdsvis bank (bokse) og apotek (laboratorium) og ekstraudgifter til lejlighedernes indretning, der havde oversteget det budgetterede.

På tidspunktet for efterbevillingen var samtlige butikker og 39 af boligerne lejet ud.

kanalD250250Skandale – budgettet sprængt
Efterhånden som der i den kommende tid blev skabt mere lys over byggeriet, voksede sagen i omfang og omtale.  Byggeomkostningerne blev opgjort til 982 kr. pr. kvadratmeter.

Under overskriften ”Kostbar kage med creme” i bogen `Huse i København og Nordsjælland`  (2005) skriver Gitte Just om begivenhederne: ”Det var en skandale. Økonomien blev sprængt, og Københavns Kommune måtte godkende ekstrabevillinger på det tidobbelte beløb af det oprindeligt fastsatte. Men det lykkedes åbenbart borgmester Peder Hedebol at smyge sig udenom ved at gøre arkitekten, professor Edvard Thomsen til syndebuk. Politikens medarbejder skrev, at bygningens arkitekt virkelig var kommet til “at svare til Ryet som den, der bare fordyrer, saa man i Kløerne på ham bliver en fattig Mand”.

Edvard Thomsen forsvarede sig i pressen. Han skrev bl.a., at han først indsendte et projekt med mindre lejligheder, men det blev forkastet af kommunen. I stedet ”fik jeg udleveret et ret detaileret Byggeprogram, der i Uddrag saa saaledes ud”. Arkitekten ville ikke tage ansvaret for budgetoverskridelserne, når det var kommunen, der satte standarden. Det var kommunen, der havde bestemt antallet og størrelse af lejlighederne – ”alle med wc, badeværelse, parketgulve, køleskab, gaskomfur og brandfri etageadskillelse”, skriver Gitte Just i 2005.

Hun citerer videre fra Edvard Thomsens forsvarsskrift, at de fleste arkitekter på det tidspunkt nærmest havde tvangsforestillinger om for alt i verden at undgå uregelmæssighed i placeringen af  en facades vinduer og piller. Han fandt sådanne uregelmæssigheder i sine egne tegninger, og derfor ”blev de vandrette, hvide Baand til, som har gjort Bygningen til et ‘Lagkagehus’. Ikke for at være moderne”, skriver arkitekten.


 

Læs mere om modernismen her

– og om den forsvundne side af Torvegade her. Der findes også en film fra 1935 om nedrivningen af husrækkken. Se den her.

 

Christianshavns Lokalhistoriske Arkiv